AssensNu

Privatlivspolitik

Senest ændret 22. oktober 2026

Her står, hvad AssensNu gemmer om dig, hvorfor, og hvor længe. Vi gemmer så lidt som muligt, og vi sælger aldrig dine oplysninger.

Hvem er ansvarlig

Fixnowgroup Aps, CVR 46629906, Odensevej 133, 5610 Assens. Mail: info@fixnowgroup.dk.

Restauranten, du bestiller hos, får dine oplysninger for at kunne lave maden og kontakte dig. Den er selv ansvarlig for, hvad den gør med dem bagefter.

Det gemmer vi

  • Når du bestiller mad: navn, telefonnummer, hvad du bestiller, og din besked til restauranten. Bringer restauranten maden ud, også din adresse.
  • Når du beder om et bord: navn, telefonnummer, dag, tid, antal og din besked.
  • Når du siger ja til beskeder: en adresse til din telefon, så vi kan sende beskeden. Ikke dit nummer.
  • Når du følger et sted: det samme, så stedet kan sende dig dagens tilbud. Du kan stoppe det med ét tryk.

Vi bruger oplysningerne til at sende din bestilling til restauranten og fortælle dig, hvordan det går. Det er nødvendigt for at opfylde aftalen med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Beskeder og følg sender vi kun, fordi du har sagt ja (litra a).

Så længe gemmer vi det

Efter 90 dage sletter vi navn, telefonnummer, adresse og besked fra bestillinger og bordforespørgsler. Tilbage er kun hvad der blev bestilt og prisen, så restauranten kan se sin omsætning. Fællesbestillinger slettes helt.

På din telefon

Dit navn og telefonnummer huskes på din egen telefon, så du ikke skal skrive dem igen. Dine favoritter og dit valg af sprog huskes også der. Vi bruger ingen cookies til reklame eller statistik.

Hvem hjælper os

  • Vercel kører hjemmesiden.
  • Supabase gemmer bestillinger og menuer.
  • Stripe tager imod betalingen, hvis du betaler online med MobilePay eller kort. Pengene går til restaurantens egen Stripe-konto. Vi ser aldrig dit kortnummer.
  • Anthropic oversætter restauranternes menuer til engelsk og tysk. Der sendes kun menutekster, aldrig oplysninger om dig.

De må kun bruge oplysningerne til at hjælpe os. Nogle af dem har servere uden for EU. Så sker det efter EU's regler for overførsel, fx EU-Kommissionens standardkontrakter.

Dine rettigheder

Du kan altid få at vide, hvad vi har gemt om dig, få det rettet eller slettet. Skriv til os på info@fixnowgroup.dk, så svarer vi inden for en måned.

Er du utilfreds med, hvordan vi passer på dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.

PrivatlivspolitikHandelsbetingelser

Privatlivspolitik · AssensNu